Graviditet i forhold til dit arbejde
Når I overvejer en familieforøgelse er der mange ting, man kan spekulere på, og arbejdet er en af dem. Det er typisk kvinder, der gør sig disse spekulationer, fordi det ofte er dem, der tager en længere barselsperiode. Det ændrer dog ikke ved, at der også er nogle barselsregler for mænd.
Det er forskelligt hvordan man takler situationen i forhold til sin arbejdsplads. Nogen skjuler den glædelige begivenhed for arbejdsgiveren længst muligt, for at det ikke skal være et problem ved lønforhandlingen. Andre melder ud meget hurtigt for at give arbejdsgiveren gode muligheder for at finde en afløser.
Uanset hvad du ønsker at gøre, så har du nogle rettigheder som kommende forælder. Du kan få et hurtigt overblik i denne sektion.