| Skrevet den: 07. 09. 2009 [08:32] | 
	
		| bandsholm annemette Emne opretter registeret siden: 07.09.2009 Indlæg: 5 | Kan det passe at det er nu?
 
 Jeg synes slet ikke min søn hører efter. Selvom min stemme, bevægelser og ansigt siger at jeg er sur så er der ingen respons
   
 Hvordan gør man det lige så?
 
 Jeg synes jeg har et øje på ham hele tiden, men alligevel lykkes det ham at lave numre... jeg ved godt at det er noget de skal igennem, men gode råd modtages med kyshånd.
 | 
	
		| Skrevet den: 10. 09. 2009 [12:23] | 
	
		| tyskpige tyskpige registeret siden: 10.09.2009 Indlæg: 7 | Gode råd modtager jeg også her med kyshånd. Min datter på 16 måneder prøver os nu hele tiden. Vi siger nej og giver også tydeligt udtryk for det, men hun griner bare og fortsatter med det hun laver. 
 Så jeg læser med her og håber på at der er nogen der kan hjælpe.
 
 
 | 
	
		| Skrevet den: 29. 12. 2009 [15:25] | 
	
		| cito janni registeret siden: 29.12.2009 Indlæg: 3 | Jeg har en søn på 2½ som også har været igennem den periode... Jeg går meget ind for tydelige voksne og tydelige rammer. 
 I mit hjem er det ok at få et nej, men kun hvis det bliver holdt ved. Det hjælper ikke at sige nej 20 gange og så give efter tilsidst... Derfor bruger jeg devisen: vælg dine kampe med omhu og vind dem du går ind i..
 
 I dag har vi en dreng hvor vi ikke behøver hæve stemmen, men bare sige: jeg vil ikke have at du hopper i sofaen eller lign
 
 Håber det kunne hjælpe lidt???
 
 Janni
 | 
	
		| Skrevet den: 13. 01. 2010 [20:40] | 
	
		| Riamusen Maria registeret siden: 13.01.2010 Indlæg: 5 | Jeg har 2 drenge på 4 og 2½ år.. 
 Den yngste er så stadig igang med at prøve grænser af helt ekstremt, men vi er begyndt at indføre "Time-outs" og det hjælper faktisk rigtig fint...
 
 Når han laver noget han udemærket er klar over og han så lige skal se hvor langt han kan trække den får han en "Time-out" på 2 min.. Jeg fortæller ham så at den er færdig, når min mobil-telefon bipper, og så ligger jeg den på trappen ved siden af ham...
 
 Det er ikke altid det går lige godt, men for det meste affinder han sig med det (selvom han er sur) og sætter sig og kigger på telefonen.. når den så bipper smiler han over hele hovedet og siger "Så mor!" og kommer hen til mig og så gi'r vi som regel hinanden et knus for at vise at "det dårlige" er ude af verdenen og at vi er gode venner igen
   
 Håber du kunne bruge det
   |