|
Skrevet den: 28. 06. 2009 [19:38]
|
|
Spunk
Anne Louise Lund
Emne opretter
registeret siden: 28.06.2009
Indlæg: 22
|
Jeg havde i hele min graviditet forventet jeg ville føde normalt. At jeg var som andre piger, men sådan gik det ikke.
Jeg havde termin d. 25/11-2006
Hele min graviditet var normal, jeg var til et par ekstra undersøgelser og scanninger, da jeg vejer lidt for meget i forhold til en normal vægt. Da jeg blev gravid i sin tid, tilbage i 2006, var man i gang med undersøgelse af gravide med lidt mere på sidebenene!
Min mand og jeg havde da talt lidt om kejsersnit. Men jeg/vi var sikker på jeg skulle føde normalt. I slutningen af min ellers gode graviditet fik jeg dog meget højt blodtryk, den ene dag så højt at jeg blev sendt direkte til sygehuset fra lægen, men på fødegange så alt fint ud. Efter 1-1½ uges tid, blev jeg sygemeldt, så gik fra en uges tid førend jeg skulle. Det var nok også meget godt. Fik super meget vand i kroppen, især i fødderne, det var så man næsten kun trykke vand ud gennem huden. Jeg havde dog ikke besværd med det. ca. 3 uger før min termin sidder jeg hjemme og slapper af, mens min mand går og og maler, vi skulle lige ha malet bryggerset færdigt. Jeg laver frokost, og sætter min ind igen, og han er på vej ind til mig, og pludselig så går vandet. Så ingen frokost til os, vi ringede til fødegangen, de vil se mig med det samme. vi hentede lige min mor, da vi gerne vil have hende med. Da vi kom til fødegangen kunne de med det samme sige, at vandet var gået, det stod ud af mig. Jeg blev lagt i seng, og blev undersøgt. Så var der bare ventetiden. Og den blev lang. Dette sker en lørdag. William sidder ikke fast, derfor skal jeg ligge, må kun lige gå ud og tisse og ind igen. Vi venter og venter på der sker noget. Kom nu veer, men ingen veer til mig. Jeg bliver kørt ind på en anden stue, da det ikke er nødvendigt jeg optager en fødestue lige nu, for vi venter bare. Min mand og mor tager hjem, og jeg bliver indlagt. De skal lige se tiden ad, og der ikke kommer veer i løbet af aftenen/natten eller søndag morgen. Intet sker. De informere om at hvis der ikke sker noget enden kl. 9 (mener jeg det var) - vil de forsøge og sætte mig igang og ellers skal jeg forberede mig på kejsersnit enten søndag eftermiddag eller senest mandag morgen. Intet sker, i løbet af natten får jeg sovet lidt, der er mange tanker og jeg ligger helt alene og må jo ikke rigtig nogen, jeg er kun i starten af uge 37, så det er lidt tidligt at vandet er gået. Jeg husker jeg høre en pige komme ind med mange veer, her tænker jeg, bare det var mig. Det bliver søndag morgen, og min mand Niels (Niller) og min mor kommer igen. Vi venter og venter, intet sker, der bliver taget masse af prøver. Omkring middagstid sætter man en stikpille op, da men vurdere at ve-drop ikke vil hjælpe, hmm, intet sker, der går 6 timer til og intet sker. Så her forventer jeg/vi at nu er det tid til kejsersnit, men nej, de vil lige gøre en forsøg til, for William havde fin hjertelyd og prøver og blodprøver på mig var fine. Så en til stikpille. Niller og min mor tager hjem og jeg ligger bare stadig og venter. Næste morgen kommer de igen, og vi regner med at nu får vi tiden til kejsersnit. Men nej, den læge der nu kommer ind, mener jeg slet ikke har haft vandafgang og sender mig hjem. Meget underligt, nu har jeg ikke måtte gå nogen steder hen, da de var sikker på vandafgang og han ikke sad fast endnu. Jeg rejser mig, og går med ud til bilen, på den lille gåtur når jeg og blive rigtig våd, vandet siver ud af mig. Nu vil jeg bare hjem, min mor og Niller får mig overtalt til at vende om og retur til fødegangen, her siger de bare, at der er meget normalt hvis vandet er gået og jeg har ligget stille nu i nogen dage og så pludselig går, men aligevel sender de mig hjem. Alt ser jo fint ud. Jeg fik en ny tid til at komme igen onsdag, for de vil godt holde øje med mig, jeg tager så alene afsted onsdag. Stadig ingen veer. Her starter de med en blodprøve, og da svaret kommer, ja så kan de da få lidt mere travlt, for mine tal var faldet, så de spørg til om jeg har det godt, de undre sig over jeg siger ja til det, for iflg. svaret for prøven, skulle jeg ikke have det så godt igen, jeg får kørt en strimmel med fin hjertelyd. Så laver de lige en scanning, og ja, der mangler fostervand, så nu finder de ud af at det var vandet som var. Jeg bliver lagt i en seng og kørt ned på en fødegang, for nu skal han ud. Vi får fat i Niller, han skal bare lige lave en sag fær´dig på jobbet! Jeg er så heldig at den jordemoder som tog i mod mig lørdag har vagt nu´, så hun tager sig godt af mig, de siger det er en stor fejl fra deres side og jeg ikke allerede har født, de havde jo sagt han skulle ud senest mandag morgen, og nu er det onsdag. Læge som så til mig søndag havde også vagt, og han undrede sig også meget over jeg stadig lå der med barn i Heldigvis var det ikke meget akut, så jeg fik et ve-drop, det satte de igang ved 12-tiden. Tiden skrider frem, og ingen veer. maskinen viser veer, man kan se maven strammer op, men jeg mærker intet. Niller er stadig ikke kommet frem, så jeg får beskeden alene at nu bliver det kejsersnit, for han skal ud. Jeg må indrømme der kom et par tårer, havde jo regnet med jeg bare skulle føde normalt. Heldigvis kommer er et akurt kejsersnit ind foran, så Niller når frem, der er travlt på fødegangen, så min mor når også frem. Endelig er det min tur, så bliver gjort klar til kejsersnit. Så endelig kl. 20.37 kom William til verden, mener det var i uge 37+4, han vejede 3710 og var 51 lang. Rigtig dejlig dreng. Der skete mange fejl i de 4 dage, så overvejer planlagt kejsersnit næste gang, selvom jeg føler mig snydt, jeg vil gerne føde normalt og prøve at have veer, selvom der nok ikke er så sjovt. Men... vi må se, det bliver nok planlagt kejsersnit, det holder Niller på.
|
|
Skrevet den: 10. 10. 2009 [23:59]
|
|
Mammaria
Maria
registeret siden: 10.10.2009
Indlæg: 5
|
Tak for beretningen 
Det lyder da godt nok som noget af en turbulent omgang...mystisk at ham lægen bare sendte dig hjem når nu don søn ikke stod fast og de havde sagt han skulle ud senest mandag morgen...Har du nogensinde fået en forklaring på det?
Næste gang det bliver aktuelt, ville det måske være en idé at snakke med din JM under graviditeten om dit første fødselsforløb, så hun måske kan hjælpe dig til beslutningen om du bør vælge PKS næste gang?
For det er vist noget med at har man fået KS 2 gange, så er det udelukket derefter at føde selv, og det er en stor oplevelse at føde, men selvfølgelig, hvis frygten fylder meget for dig, så er det ikke sikkert at den pris er værd at betale.
|
|
Skrevet den: 21. 10. 2009 [22:26]
|
|
tina.e
tina
registeret siden: 21.10.2009
Indlæg: 5
|
Det lyder som neget af en omgang, med mange tanker.
Men godt at det hele endte godt.
Tina
|
