|
Skrevet den: 21. 10. 2009 [22:14]
|
|
tina.e
tina
registeret siden: 21.10.2009
Indlæg: 5
|
Jeg vågnede kl. 4 om natten med plukveer, det er vist det der bedst beskriver dem. Der var ca. 20 minutter imellem dem. Jeg prøvede at sove videre, men blev vækket hver gang der kom en ny.
Jeg sagde ikke noget til min mand om at der var noget i gærde, og han tog vel udhvilet på arbejde om morgenen.
Jeg skulle til en ekstra scanning, da Karoline var skønnet til at være et bette myr. Jeg havde en tid kl. 13.30, og inden vi kørte sagde jeg til min mand at vi lige så godt kunne tage tasken med, for jeg var sikkert på at vi ikke kom hjem igen.
Da jeg blev scannet, sagde lægen også at Karoline vejede omkring 2600 g, hvilket ikke var ret meget. Jeg sagde til lægen at jeg havde veer, men han mente ikke at der var noget særligt i dem, så vi skulle bare tage hjem og se tiden an og vente til de begyndte at bide.
Men hjem skulle vi ikke, vi havde lige et par små ting vi manglede, så vi tog på strøgtur i et par timer.
Her begyndte veerne dog at blive noget krafitigere, men ikke helt regelmæssige, men vi valgte dog at smutte forbi fødeafdelingen inden vi tog hjem. Kl. var ca. 16.30.
Vi blev modtaget af den jordemorder der havde fulgt mig igennem hele graviditeten (dejligt), og der blev kørt en strimmel. Veerne var ikke ret kraftige endnu, og det var som om de stilnede lidt af da jeg kom ned at ligge. Jeg havde også kun åbnet mig 1 cm. Så vi blev sendt hjem, og fik afvide at vi skulle kontakte fødeafdelingen dagen efter kl.9, hvis der ikke var sket noget inden da.
Vi kom hjem og min mand ville lige hvile sig lidt, da vi jo havde hørt at en første gangs fødsel nemt kunne tage rigtig mange timer. Men allerede efter ca. 1 timer derhejmme, bad jeg ham om at gøre sig klar, for nu var det ved at være så slemt at jeg ikke kunne holde veerne ud længere og jeg ville ind på fødeafdelingen igen. Veerne var dog stadig ikke helt regelmæssige, men der var imellem 3 og 5 minutter imellem dem.
Vi kørte de 25 km til fødeafdelingen igen, og på vejen er der som om veerne tager lidt til. Vi prøver at tage tid med opgiver da der nogle gange kommer 2 veer lige oven i hinanden. Vi an kommer til hospitalet omkring kl. 19.30.
Jeg bliver modtaget af en anden jordemoder end sidst, og hun kigger bare på mig og siger, det er da vist ikke så slemt. Jeg kunne have kvalt hende.
Vi bliver sendt ind på undersøgelsesstuen, og "min" jordermoder kommer. Jeg bliver undersøgt og er 5-6 cm åben, så vi kommer på en fødestue med det samme.
Jeg bliver spurgt om jeg vil i badekar, og det ville jeg da gerne. (men nåede det ikke)
Jeg får klyx, og så går det ellers stærkt. Jeg skal på toilettet og imens jeg sidder der, får jeg de første presseveer, ikke særlig behagelig.
Jeg kommer tilbage til selve fødestuen, hvor min mand er ved at læse om smertestillende. Men dem får han hurtigt lagt væk, for da jeg kommer hen til sengen kommer der endnu en presseve og han vil til at rykke i snoren for at tilkalde JM, men hun kommer lige i det samme, og jeg bliver hjulpet op i sengen og bliver undersøgt, og hun siger at jeg er i fødsel.
Jeg husker ikke ret meget af selve preesfasen, jeg ligger bare og slapper så meget af som muligt imellem presseveerne. Jeg ligger med lukkede øje, så jeg opdager ikke at der på et tidspunkt er 2 læger, 1 JM, 1 JM-studerende og en hjælper.
Lægerne er der pga. at Karolines hjertelyd ikke var ret høj.
Jeg bliver klippet (av det gjorde ondt bagefter, kunne ikke sidde ordentligt i flere måneder efter).
Jeg får lagt et drop til at give vestimulerende i, da mine presseveer aftager lidt. Men det når kun lige at blive lagt, så kommer de 3 hurtige preesveer og Karoline er født.
Vi får vores lille pige i armene kl. 21.08, og hun er ikke spor for lille. Hun vejer 2930 og er 49 cm lang.
Karoline er i dag 2½ år, og en være lille krudtugle, med sit helt eget temrament. Hun ved godt hvad hun vil og ikke vil.
|
