|
Skrevet den: 11. 01. 2012 [22:40]
|
|
chrispigen30
Christina Nielsen
registeret siden: 11.01.2012
Indlæg: 1
|
Godaften.
mit navn er Christina og jeg er gravid for første gang og er i uge 19..
Kæresten og jeg har prøvet at blive gravide i over 1 år, og var sådan set også tilbudt hjælp fra dronninglund sygehus..
Vi nåede lige nøjagtigt ud til 1 konsultation, da jeg efterfølgende fandt ud af at jeg var gravid..
jeg var kun gået 4 dage over tid, og da min mens. plejer at være RIMELIG punktlig, tog jeg en test.. (just in case) der kom først den ene streg, og så havde jeg allerede tænkt " nå ok, den er negativ" (gammel vane..  )
Men så kiggede jeg en ekstra gang, og så var der pludselig 2!!... jeg gik i panik og kaldte på min kæreste.. han kom løbende ud til mig, da han troede jeg var kommet galt afsted.. jeg spurgte ham hvor mange streger han så.. han kiggede på strimlen, lagde den fra sig, tog brugs anvisningen læste hurtigt, kiggede på mig og sagde " du er sku gravid skat!!"... husker det som var det igår, den følelse af glæde, angst, nysgerrighed og nervøsitet..
Nu var den her... den baby vi havde gået og ventet på, den vi har ønsket os så længe....
Og BUM... så slog det mig... er jeg klar? har jeg energi til et bette menneske som afhænger fuldstændig helt og adeles af mig?...
At gå med den lille søde hemmelighed var nok det værste... men utroligt befriende når man så ENDELIG kan sige med sikkerhed at "vi er gravide"...
Det største var da vi kom på sygehuset og så vores barn for første gang... intet topper det..(lige nu) og da hun tændte for hjertelyd, kunne jeg ikke holde mine tåre tilbage... det der var vores værk.. det er vores fælles barn.. sikke dog en oplevelse
som sagt er jeg nu i 19 uge, og vi skal d, 26/1 på sygehuset og have barnets køn afvide... det bliver spændene..
Så kan vi måske begynde at købe lidt ind til den bette?? vi har intet købt endnu... jeg har måske stadig en lille frygt for det kan gå galt... men hvorfor skulle det det?... positive tanker...
|
